Piratkopiering – hvornår er det det?

Piratkopiering er noget mange har stiftet bekendtskab med – nogle måske uden at være klar over det. Her kan du høre hvad piratkopiering er og hvornår noget er piratkopiering. 

Piratkopiering er betegnelsen for ulovlig kopiering af digitale produkter, såsom musik, film, software og billeder. Det er ulovligt, når du ikke har fået tilladelse til at kopiere det digitale produkt, som man også kalder for værket.

Der har de seneste år været sat en del fokus på piratkopiering igen. Særligt efter at advokatfirmaerne OPUS law og Njord har sendt breve ud til tusindvis af danskere med krav om erstatning og påstande om piratkopiering. Noget mange modtagere af disse breve ikke kan forstå, da de ikke mener at have kopieret noget ulovligt.

Faktisk er piratkopiering formentlig næsten uddøende. Dette skyldes at tjenester som Netflix er kommet, hvor man betaler et lille beløb for at se alle de film man vil. Her forsvinder altså gevinsten ved at skulle anvende piratkopierede værker, fordi de lovlige værker er så let tilgængelige.

Hvorfor er det ulovligt at piratkopiere?

Piratkopiering er i strid med ophavsretsloven, der siger det er ulovligt at hente og dele filer på nettet, uden ophavsretsmandens samtykke. Dette er det naturligvis for at beskytte ejeren af værket, så han kan få sine penge for at have udviklet værket.

Der findes flere måder at piratkopiere på. Den senest mest populære teknologi er via de såkaldte torrents, som f.eks. bittorrent eller Popcorn Time. Her sker der teknisk det at man både downloader ulovlige filer OG uploader dem. Det betyder at anvender du disse tjenester er du ikke bare med til at downloade en ulovlig fil, men også med til at videredistribuere den til andre.

Når man piratkopierer siger man at man har krænket ophavsretsmanden og dette straffes med vederlag og bøde. Rettighedsindehaveren kan kræve et rimeligt vederlag, svarende til hvad det ville have kostet at downloade filen på lovlig vis. Hvis du også uploader, som du gør ved torrents, kan rettighedsindehaveren også kræve erstatning for mistede indtægter fra dem du har delt filen med.

Hvad er lovligt og hvad er ulovligt?

Hvis du ser film via tjenester som Netflix, Viaplay, TV2 Play og lignende er det lovligt. De deler ganske vist filmene, men det sker med ophavsretsmandens samtykke og derfor er det lovligt.

Ser du derimod film med torrenttjenester eller Popcorn time er det ulovligt, fordi her har ophavsretsmanden ikke givet samtykke.

Har du en film, må du gerne fremstille en kopi til dig selv, f.eks. til en medieserver i hjemmet eller din tablet. Men du må ikke fremstille en kopi til andre.

Hvad skal rettighedsindehaveren kunne bevise?

Det er rettighedsindehaveren der skal kunne bevise om du har piratkopieret og hvilket tab de har lidt. Det er altså også rettighedsindehaveren der har ansvaret for at dokumentere et tab, der skal berette en erstatning.

Når Opus law og Njord siger de har bevist at din IP adresse har udført piratkopiering, skal de løfte bevisbyrden for at det også er indehaveren af IP adressen der har udført piratkopieringen. Det er altså ikke nok at dit netværk har anvendt IP adressen. Hidtil har det været svært at løfte denne bevisbyrde, uden at gerningsmanden selv har indrømmet.

Man kan sige at retspraksis dog er lidt forældet. Det er omkring 10 år siden der har været retssager sidst der danner grundlag for den nuværende retspraksis. Dengang var stort set alle trådløse netværk ubeskyttede. I dag er de stort set alle krypterede, og her kan man påstå at det gør det nemmere at bevise at det så er ejeren af netværket der har udført forbrydelsen. Muligvis vil nogle engang lave nogle retssager, der kan ændre retspraksis til dette.

Uanset hvad, så findes denne retspraksis ikke i dag. Det er derfor stadig Opus law og Njord der skal løfte bevisbyrden for at ejeren af netværket har udført forbrydelsen. Også selvom de ved at IP adressen har været på spil.

Hvad kan advokaterne kræve?

Typisk vil advokaterne sende et brev der tilbyder et frivilligt forlig. Det er også det der står i brevene fra Opus law og Njord.

Hvis ejeren af IP adressen siger nej, kan advokaterne sende et betalingspåkrav. Dette krav kan ejeren af netværket dog bestride, og så kan advokaterne kun gå rettens vej.

Hvor stor en bøde får man?

Hvis kravet kommer helt til retten, kan rettighedsindehaveren kræve 1) et rimeligt vederlag og 2) en erstatning for tab af indtægter. Og for at udløse erstatning skal delingen være sket enten forsætligt eller uagtsomt, dvs. hvor du burde vide bedre. Du kan altså ikke bare sige, at du ikke vidste at Torrent var ulovligt, fordi det burde du have sat dig ind i inden du brugte tjenesten.

Et rimeligt vederlag er svarende til hvad det ville koste at købe filen lovligt. For en film kunne dette måske være 150 kroner, fordi det svarer det til at købe filmen på DVD.

Erstatning for tab af indtægter er meget svært at bevise. Tidligere har retten (ved en dom i 1997) vedtaget retspraksis der siger at erstatningen skal være 100%, dvs. det man kalder for dobbeltop-reglen. Hvis du skal betale 150 kroner i vederlag, skal du derfor også betale 150 kroner i erstatning, dvs. i alt 300 kroner. Dette er dog ikke længere muligt ifølge en ændring af ophavsretsloven i 2005 – nu SKAL rettighedsindehaveren bevise et tab før de kan få erstatning.

Hvornår er kravet fra Opus law og Njord forældet?

Hvis man afviser kravet fra Opus law eller Njord og de ikke gør mere ved det, bliver kravet forældet efter 3 år. I princippet gælder de 3 år fra krænkelsen, men kan tidligst ske fra det tidspunkt hvor rettighedsindehaveren blev bekendt med krænkelsen. Det tidspunkt er jo nok der hvor rettighedsindehaverne undersøgte hvilke IP adresser der piratkopierede deres værker, dvs. før brevene blev sendt ud.

Der findes mange digitale tjenester i dag og det kan være svært at vide hvilke der er lovlige og hvilke der er ulovlige. En god tommelfingerregel er dog, at hvis noget der ikke burde være gratis, tilbydes gratis, så er det nok ulovligt.

Har du selv modtaget et brev fra Opus law eller Njord, kan du evt. læse her hvad du skal gøre. Du bør ikke ignorere deres breve, men hvis du mener du er uskyldig skal du ikke betale. Så skal du bare skrive til dem at du ikke har downloadet de film, og så er det jo dem der skal bevise at du har gjort det. Det bliver her spændende at se om nogle af brevene bliver til retssager. Som sagt gør retspraksisen at det kan være svært for dem at bevise, men de vil nok prøve at se om de kan ændre retspraksis, fordi man kan mene det er mere sandsynligt at det er ejeren af netværket der har gjort forbrydelsen hvis forbindelsen er beskyttet med password. På den anden side deles disse password meget med venner og familie i dag, hvilket kan sidestilles med den situation at netværket ikke er beskyttet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*